Maren Sofie & Stian

 

Urbant bryllup på Reffen
Christianshavn / Refshaleøen / Pladeværkstedet

Maren Sofie og Stian ønskede et urbant københavnerbryllup, hvor de skulle vies i en hyggelig baggård på Christianshavn og holde fest for deres venner og familie på Pladeværkstedet på Refshaleøen. De ønskede billeder af den atmosfære og stemning de havde dannet rammerne for - og de spontane øjeblikke der opstod i løbet af dagen.

En smuk og hyggelig baggård på Christianshavn var den location Maren Sofie og Stian havde låst sig fast på, da de skulle finde et sted til deres vielse. Det var deres baggård, et sted hvor de havde brugt mange formiddage, eftermiddage og aftener. Den baggård, i hjertet af Christianshavn, var deres sted. Her havde de inviteret Flemming fra Livsceremonier til at stå for deres vielse. Én af de smukkeste vielser - både på grund af brudeparrets valg af location - men specielt også Flemmings meget smukke vielse. Han havde publikum i sin hule hånd og holdte den mest personlige vielse, jeg nogensinde har oplevet. Det var ganske enkelt smukt!

Efter den flotte ceremoni tog Maren Sofie, Stian og jeg rundt på Christianshavn for at tage billeder. Christianshavn - ja, generelt bare København - har så mange forskellige muligheder for baggrunde og settings til bryllupsportrætter. Derfor var det en fryd at få tid til at gå lidt rundt og finde forskellige settings, som alle gav noget forskelligt. Da bryllupsfesten skulle holdes på Pladeværkstedet, tog vi sammen til Refshaleøen, hvor vi også benyttede os af Reffens mange forskellige muligheder for backdrop. Her var Maren Sofie og Stian specielt glade for trappen ved Skabelonloftet (som er lige ved siden af Pladeværkstedet).

Bryllupsfesten var på Pladeværkstedet - og ingen location var mere oplagt for Maren Sofie og Stian! På Pladeværkstedets terrasse var gæsterne, som primært bestod af danske og norske gæster, inviteret til reception med bryllupskage, kaffe og bobler. Der var en hyggelig og løsreven stemning, hvor man godt kunne mærke, at mange havde set frem til at se hinanden. Det samme gjorde sig gældende under bryllupsfestens middag og efterfølgende fest, hvor der både blev grint, grædt og festet! Pladeværkstedets urbane indretning var det perfekte valg!

Tak for at jeg måtte komme med som bryllupsfotograf til Jeres magiske dag, Maren Sofie og Stian!
Jeres foto-panter, Kristjan.

Kristjan var for os den perfekte fotograf til at forevige vores bryllup! Han er en super hyggelig og sød mand. Kristjan var tilbagelænet, men samtidig meget observant og fanget alle de forskellige situationer og stemninger som vi i eftertid sætter stor pris på at kunne se tilbage på. Min kone og jeg joket om at han var som en panter, vi ante ikke hvor han var inden han pludselig dukket op ud af det blå og foreviget øjeblikket.
Vi vil absolut anbefale Kristjan til andre der ønsker sig en superdyktig fotograf til at forevige sit bryllup!
— Maren Sofie & Stian
Previous
Previous

Josefine & Niclas

Next
Next

Katrine & Peter