Anne & Emil

 

Sommerbryllup i Himmerland
Gravlev Kirke / Rold Skov / Volsted forsamlingshus

Mit første møde med Anne og Emil var over Skype – og allerede der, kunne jeg mærke, at det var et godt match. De spurgte mig, om jeg havde mod på at køre til det mørke Jylland, nærmere bestemt Himmerland, hvor dagens tre locations var den meget smukke Gravlev kirke, Rold skov og sidst, Volsted forsamlingshus, hvor festen stod.

Jeg må ærligt erkende, at det er sjældent jeg bevæger mig på de kanter – og hvilken fejl er det ikke? Jeg faldt pladask for området! Et lækkert område med stor diversitet i landskabet er enhver fotografs ønske. Tak for at invitere mig til Nordjylland og være Jeres bryllupsfotograf, Anne og Emil!

Først og fremmest har Gravlev kirke én af de smukkeste udsigter i Danmark. Markerne, træerne og landskabet bugter sig fra foden af kirken og ud i horisonten. Så jeg forstod godt Anne og Emils ønske om at blive viet i Gravlev kirke. Efter en smuk vielse, tog vi videre til Rold skov for at tage bryllupsbilleder, nærmere bestemt portrætter. Her var både Anne og Emil lidt ubekvemte med at være foran kameraet, så vi tog det stille og roligt. Rold skov er simpelthen så smukt et sted, perfekt sted til bryllupsbilleder!
Festen stod i Volsted forsamlingshus. Et hyggeligt og lokalt forsamlingshus, hvor folk bare hyggede sig!

Kristjan, Ih.. du har fotograferet de bedste minder til os fra vores store dag og vi kunne ikke være mere taknemmelige for at du ville køre helt til Himmerland for at forevige vores bryllupsdag. Du fik os både til at slappe af, grine og hygge os, da vi tullede rundt i skoven til portrætbillederne. Og under vielsen var du helt usynlig på bagerste række og alligevel fangede du så personlige billeder. Du mestrede også at lave en GIF af min kære gamle bedstefar med hans løftede pegefinger, som han altid gør, når han viser hvordan ting skal gøres – det har vi grint utroligt meget af, det er et fantastisk minde.
Du får de varmeste anbefalinger fra os.
— Anne & Emil
Previous
Previous

Sille & Emil

Next
Next

Lærke & Kasper